Sangfællesskab for borgere i en sårbar livssituation

03.04.2024

Sangkraft Favrskov har i samarbejde med Sundhedsafdelingen og Jobcenteret i Favrskov Kommune oprettet et sundhedskor for mennesker, der er ramt af stress, depression eller anden sygdom, som gør, at de har været sygemeldt i en periode. Sundhedskoret er et tilbud om en skånsom aktivitet, hvor man forbedrer sin fysiske og psykiske sundhed samtidig med, at man mødes i et fællesskab.

Forløbet er gratis og foregår hver mandag kl. 9.30-11.30 i Lilleåsalen i Sløjfen, Hadsten fra nu og frem til 24. juni 2024. Der er plads til ca. 40 deltagere, og man er velkommen til at tage en pårørende eller bekendt med. 

Tilmelding og spørgsmål: Kontakt projektleder Elise Kokholm, [email protected], 23 41 74 53.