You are here

Nye boliggrunde på vej i Hinnerup

Efter nytår udbyder Favrskov Kommune 22 boliggrunde på Hørbakken i Hinnerup.

Juleferien står for døren, og her er altså et oplagt mål for en gåtur, når hele familien trænger til frisk luft og en pause fra mad og gaver.

Tag hinanden under armen, og gå en tur på Hørbakken.

Grundene ligger attraktivt i et kuperet område i Hinnerup, ved siden af det nyere boligkvarter Humlehaven.

På Hørbakken får du den nyanlagte Himmerigskov i baghaven og Favrskovs smukke natur helt tæt på. Det er en attraktiv beliggenhed i et kuperet område af Hinnerup, tæt på rekreative områder, skole, indkøbsmuligheder, idrætsfaciliteter og Hinnerup midtby, hvorfra der er bus- og togforbindelse til hele landet. Samtidig er der fra Hørbakken kun 15 km til Aarhus og 5 km til E45.

Udbuddet af de 22 boliggrunde starter 8. januar 2019 med en budfrist 30. januar 2019.

Se mere på grundsalg.favrskov.dk.

Dato: 21. december 2018

Senest opdateret:

21. december 2018