You are here

Nu kan du søge om at blive domsmand

Hvis du kunne tænke dig at blive nævning eller domsmand, kan du nu søge om at blive optaget på Favrskov Kommunes grundliste.

Nævninge og domsmænd kaldes under et for lægdommere, og der søges nu efter lægdommere for perioden 2020-2023. I Favrskov Kommune skal der i alt vælges 161 personer til kommunens grundliste, der skal sendes til Vestre Landsret i marts 2019. Det er Vestre Landsret, der herefter udtager nævninge og domsmænd til By - og Landsretterne fra kommunernes grundlister.  

At være lægdommer betyder, at du i en periode på fire år deltager i strafferetssager som enten domsmand eller nævning sammen med juridisk uddannede dommere. Læs mere om at være lægdommer.

Hvis du kunne tænke dig at blive domsmand eller nævning, skal du inden 17. februar 2019 søge om at komme på Favrskov Kommunes grundliste - se nedenfor. Du skal også søge, selvom du allerede er på den nuværende grundliste, der gælder for perioden 2016-2019 og måske tidligere har prøvet at være domsmand eller nævning.

Hvem kan blive nævninge og domsmænd?

I Retsplejeloven er der regler for, hvem der kan blive nævninge og domsmænd. I loven står der, at personer, der udtages til grundlisten

  • skal være ustraffede
  • skal have valgret til Folketinget
  • skal have tilstrækkeligt kendskab til det danske sprog
  • helbredsmæssigt skal være i stand til at varetage opgaven
  • ikke må fylde 80 år i den periode, hvor de er udtaget til grundlisten
  • ikke må være ministre, advokater, advokatfuldmægtige eller ansat i blandt andet ministeriers departementer, i chefstillinger i statslige styrelser, ved politiet, domstolene, anklagemyndigheden, fængselsvæsenet mv.
  • ikke må være præster i folkekirken og andre trossamfundfund


Sammensætning af grundlisten

Det er Grundlisteudvalget i Favrskov Kommune, der skal sammensætte grundlisten. Udvalget er politisk nedsat og består af fem personer.

Grundlisteudvalget har pligt til at sikre, at grundlisten udgør et alsidigt sammensat udsnit af kommunens befolkning i forhold til både køn, alder og etnisk oprindelse. Det betyder, at selvom du har søgt om at blive optaget på grundlisten, og du opfylder kravene, er det ikke sikkert, at du bliver optaget på grundlisten.

Hvordan bliver nævninge og domsmænd udtaget?

Når Grundlisteudvalget har sammensat kommunens grundliste, bliver listen sendt til Vestre Landsret. Vestre Landsret udtager herefter domsmænd og nævninge ved lodtrækning. Det er derfor ikke sikkert, at du bliver udtaget som domsmand eller nævning, selvom du står på grundlisten. Vestre Landsret indhenter straffeattester på de personer, som bliver udtrukket.  

Nævninge og domsmænd bliver udtaget for fire år ad gangen. Der er tale om et borgerligt ombud, hvilket betyder, at man med nogle få undtagelser har pligt til at virke som domsmand eller nævning i den periode, hvis man bliver udtaget.

Du får kun besked fra Vestre Landsret, hvis du bliver udtaget til nævninge- og domsmandslisten.  

Læs mere om, hvordan vi behandler dine oplysninger til os

Da grundlisten skal være et alsidigt sammensat udsnit af kommunens befolkning, opfordrer Favrskov Kommune alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, uddannelsesmæssig baggrund eller etnisk tilhørsforhold til at søge om at komme på listen.

Spørgsmål og svar om at være lægdommer

  • Hvad er en lægdommer?

    En lægdommer er en person uden juridisk eksamen, der sammen med de(n) juridiske dommer(e) i By- og Landsret deltager i strafferetssager. Som lægdommer er man den ”sunde fornuft”, som bidrager med den almindelige danskers synspunkter. Lægdommere er selvfølgelig også forpligtede til at handle i overensstemmelse med lovgivningen som de juridiske dommere er.

     

  • Hvad laver en lægdommer?

    Bliver man udtaget til at være lægdommer, så gælder det for en periode på fire år (2020-2023). En lægdommer deltager i straffesager enten som domsmand eller nævning. Som lægdommer har man samme indflydelse som de juridiske dommere på, om den anklagede skal dømmes, og hvilken straf der i givet fald er tale om.

    En lægdommer medvirker i gennemsnit fire gange om året, og indkaldelsen kommer i e-Boks med en sms-reminder, når mødet i retten nærmer sig.

    Der er tale om et borgerligt ombud. Det vil sige, at man som udgangspunkt ikke kan frasige sig at være lægdommer, hvis man først er blevet udpeget. Det er derfor vigtigt, at man gør op med sig selv, om man har tid og overskud til det.

    Læs mere om domsmandssager.

    Læs mere om nævningesager.

  • Får du kompensation?

    Som lægdommer får man 1.100 kr. pr. dag og 120 kr. for hver nat, man er væk hjemmefra. Man får dækket sine udgifter til transport, hvis man bor mere end tre km væk fra retten. Der skal betales skat af det beløb, man får for at medvirke som lægdommer.

Kontakt

Jane Mia Hesselgart, chefkonsulent
Tlf. 89 64 61 09
Lone Glargaard, sekretariatsmedarbejder
Tlf. 89 64 61 05
Dato: 05. december 2018

Senest opdateret:

12. december 2018