You are here

- Viden er afgørende, når ens verden slår en kolbøtte

Hvad er op og ned og fornuftigt at gøre, når ens barn har autisme. Hør erfaringerne fra to forældrepar, der har deltaget i et forældrekursus i Favrskov Kommune.

Solveig og Kristian er forældre til 14-årige Loui, mens Anja og Peter har 15-årige Niklas. Sidstnævnte er skilt, og begge drenge har søskende. De fire voksne mødes første gang, da de deltager i forældrekurset ’Når autisme er en del af familien’. Begge familier bor i Favrskov Kommune. Her i artiklen har de valgt kun at optræde med fornavne.

Redskaber og viden

Deres forløb er forskellige frem til kurset, da Niklas hos Anja og Peter har haft diagnosen i tre år, og de har klaret sig igennem hverdagen, da han er pligtopfyldende, ikke kræver noget og ofte bare bliver stille.
- Men der er også jævnligt konflikter, og en dag græd han og sagde, at han følte sig anderledes. Vi har længe tænkt, at vi har brug for nogle redskaber for at nå ham og sænke konfliktniveauet, og derfor var kurset perfekt til os, lyder det fra Anja.

Hos Solveig og Kristian ændrede alt sig, da sønnen skiftede skole i 7. klasse. Det blev til en rutsjebanetur af de mindre sjove for familien, da han ikke kunne klare skiftet, og han blev sygemeldt i længere perioder. Endelig i efteråret 2018 fik han autist-diagnosen og blev sat på antidepressiv medicin.
- Viden er afgørende, når ens verden slår en kolbøtte, og man er desperat efter at få nogle redskaber og noget viden, der kan oversætte ens situation. Frem mod diagnosen havde vi en rigtig hård tid, også for resten af familien. Så for os faldt kurset virkelig på et tørt sted, konstaterer Solveig og Kristian.

Spejle sig i hinanden

De deltog alle i de seks mødegange, der var fyldt med oplæg, opgaver i plenum og drøftelser i grupper. Specialpædagog Pernille Thesbjerg og familiebehandler Anne Hartung Holm, fra Børn og Familie, stod for kursusdagene, og deres mission var at give forældrene et rum, hvor de sammen med andre forældre kunne dele den proces, der starter, når man får et barn med autisme. Kurset har også haft fokus på at give forælderene forståelse for den autisme pædagogiske tilgang, præsentere konkrete redskaber uden at miste familieperspektivet. Derfor er der også i kurset lagt vægt på, hvordan det påvirker forældrerollen og eventuelt søskende at have autismen som en del af familien.
- Det har været tydeligt at se undervejs, hvor givtigt det har været for forældrene, at de har kunnet spejle sig i hinanden. Det har givet en tryghed og en lettelse for forældrene at være sammen med andre forældre, der vidste indefra, hvordan det er at have et barn med autisme, siger Pernille Thesbjerg og Anne Hartung Holm.
 

Rummelighed og forståelse

Anja har tidligere deltaget i enkelte kursusdage uden den store effekt, men denne gang var der en fornuftig mængde teori og praktik.
- Vi hørte om de andres erfaringer og reaktioner, og jeg har fået en større forståelse for, hvorfor Niklas reagerer som han gør. Det har lageret sig i mig, og jeg har forstået, hvor meget der egentlig ligger hos mig selv, når det kommer til konflikthåndtering. Som forældre er vi en vigtig ressource i forhold til at få hverdagen til at fungere, så jo før man uddanner forældrene, jo bedre er det. Man mister jo dele af sit netværk, og mange forstår ikke, hvad der sker. De synes bare, at vi skal tage os sammen. Nu føler jeg mig bedre klædt på, og jeg synes, at konfliktniveauet er dalet, siger Anja.

Solveig og Kristian glæder sig over, at de har fået håndgribelige redskaber med sig hjem fra kurset:
- Vi har lært, at vi skal være tydelige, konkrete, bruge skemaer og struktur. Vi skal ikke stille 100 spørgsmål, og vi har fået en større forståelse for, hvad det vil sige at være autist. Vi har fået et sprog for det, vi er i, og hvad vi skal gøre. Så nu tåler vi mere, er mere afventende og lyttende og dermed mere nysgerrige i forhold til, hvorfor han reagerer som han gør. Vi er også som par blevet mindet om, at vi må arbejde på samme hold og har fået en lidt større rummelighed og forståelse for hinanden. Til gengæld oplever vi stadig, at nogle kan have svært ved at forstå, hvad der sker, og har den holdning, at det bare handler om at opdrage børnene ordentligt. For os kunne det have været rart med kurset endnu tidligere, da vi har ventet på at få diagnosen, før vi kunne få hjælp. Vi tror på, at den tidlige indsats er godt givet ud, så vi ikke kommer for langt ud.


Ikke slukke drømme

Begge familier er fortrøstningsfulde i forhold til de to drenges nære fremtid.
Anja og Peter:
- Vi har en god fornemmelse i forhold til Niklas. Han er fagligt dygtig, men han skal have hjælp og forberedes på det, der kommer. Vi og hans øvrige omgivelser skal bare acceptere, at han skal håndfodres lidt mere, så han kan finde sin vej.
Solveig og Kristian:
- Loui er på rette vej. Vi er i en proces med at finde en skoleform, han kan trives i og forventer, at han med den rette støtte kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Det vigtigste er, at vi ikke slukker hans drømme. Vi skal finde nogle delmål, så det kan lykkes for ham.  
 




 

Dato: 09. september 2019

Senest opdateret:

09. september 2019