You are here

Trivselsprojekt har nået det første af fire mål

I arbejdet med børn og unge, der er i begyndende mistrivsel, er de koordinerende møder (K-møder) et vigtigt redskab til at få gang i den rigtige indsats.

I projektet ’Trivsel i Hverdagslivet’ er K-møderne nu blevet grundigt gennemgået af samarbejdspartnerne fra Aalborg Universitet, og forskerne peger på vigtige facts i deres kortlægning.

Projekt ’Trivsel i Hverdagslivet’ skal være med til udvikle og styrke det tværgående samarbejde omkring indsatsen til sårbare børn og deres familier, så almenområdet, socialfaglige rådgivere i skole/dagtilbud og PPR bedre kan støtte op om barnet og familien, inden problematikken udvikler sig yderligere.

I projektperioden, der er fra 1. september 2018 til 31. august 2020, arbejdes der med fire mål, hvor det første med kortlægning af K-møderne nu er nået:

1. Kortlægning af problemstillinger med afholdelse af K-møder
2. At udvikle og implementere en fælles praksis i arbejdet med K-møder
3. At styrke handlekompetencer i forhold til at opspore og støtte sårbare børn
4. At tilpasse eksisterende indsatser til målgruppen

De involverede forskere fra Aalborg Universitet og projektets arbejdsgruppe har deltaget i nogle K-møder og lavet fokusgruppeinterview med medarbejderne. Deltagerkredsen i K-møderne er det pædagogiske personale og ledelse fra institution/skole, socialfaglig rådgiver, psykolog, læsekonsulent og talehørerlærer. Sundhedsplejen kan indkaldes ad hoc.

Universitets og arbejdsgruppens kortlægningsrapport viser blandt andet:

  • Medarbejderne er drevet af et stort engagement i forhold til at bruge deres faglighed i barnets interesse og skabe positiv forandring for familierne
  • K-møder afholdes meget forskelligt, både i forhold til interval og deltagerkreds – det viser sig eksempelvis, at forældrene deltager på cirka halvdelen af de observerede K-møder på trods af, at det ikke er en del af K-mødets definition. Det er også forskelligt, hvilke og hvor mange faggrupper der er repræsenteret på K-møderne
  • Medarbejderne vurderer K-møderne og andre tværfaglige fora som en stor værdi i deres professionelle arbejde
  • Medarbejderne har stor tillid til og respekt for hinanden i det tværfaglige samarbejde
  • Medarbejderne skaber tillid og motivation hos de forældre, der deltager
  • Det er forskelligt, hvad der er iværksat forud for et K-møde, og Handleguiden, som er et redskab og opslagsværk udarbejdet af kommunen, bruges ikke i så høj grad. Nogle oplever den for ”stor og tung” til daglig brug
  • Mange K-møder ender i en indstilling til PPR

Som opsummering har Aalborg Universitet en række opmærksomhedspunkter, blandt andet:

  • Der er behov for både et tværfagligt mødefora til refleksion og faglig sparring for medarbejderne, og et tværfagligt møde, hvor også forældre deltager og samarbejdet styrkes og koordineres
  • Forældresamarbejdet er særligt i fokus på de tværfaglige møder – og med god effekt. Et udviklingspotentiale, som kan understøtte det tidlige opsporende arbejde yderligere, handler om barnets perspektiv. Barnets perspektiv kan med fordel inddrages i det tidligt opsporende samarbejde ved, at barnet i højere grad ”bliver hørt” om sin oplevelse af situationen

21. marts 2019 foregår den første af tre workshop, hvor medarbejdere og ledere arbejder med det udviklingspotentiale, som kortlægningen har peget på.

 

Dato: 15. marts 2019

Senest opdateret:

15. marts 2019