You are here

Se billederne: Særlige gæster rørt af musical

  • Foto af Jesper Voldgaard

    Photographer: Jesper Voldgaard

  • Foto af Jesper Voldgaard

    Photographer: Jesper Voldgaard

  • Foto af Jesper Voldgaard

    Photographer: Jesper Voldgaard

  • Foto af Jesper Voldgaard

    Photographer: Jesper Voldgaard

  • Foto af Jette Schultz

    Photographer: Jette Schultz

  • Foto af Jette Schultz

    Photographer: Jette Schultz

  • Foto af Jesper Voldgaard

    Photographer: Jesper Voldgaard

  • Foto af Jesper Voldgaard

    Photographer: Jesper Voldgaard

  • Foto af Jesper Voldgaard

    Photographer: Jesper Voldgaard

  • Foto af Jette Schultz

    Photographer: Jette Schultz

Hadbjerg Skoles elever spillede musical fra Theresienstadt foran gæster, der selv sad i kz-lejren for 70 år siden.

På forreste række i HØST-hallen sad blandt andet tjekkiske Jana Urbanova. Hun spillede en af hovedrollerne i stykket Terezins Ildfluer, da den blev opført i koncentrationslejren under 2. verdenskrig. Hun var kørt hele vejen fra Tjekkiet for at se premieren på skolemusicalen i Favrskov. 

Hun var dybt rørt af stykket. 

- Dengang jeg spillede med, var luften fuld af angst. Alle børnene var så bange. Mange havde hverken mor eller far tilbage, og alle ventede på, om de blev sendt til Auschwitz. Dér hvor man ikke kom tilbage fra. I dag er scenen fyldt med glade børn, sagde Jana Urbanova. 

Ved siden af hende sad blandt andet danske Birgit Fischermann og Poul Brandt fra Theresienstadt-foreningen. De sad begge i kz-lejren som børn og var meget imponeret over arrangementet og børnene på scenen. 

Et lys i mørket

Med blandt gæsterne til den særlige skolemusical var også den tjekkiske ambassadør og repræsentanter fra den tyske og amerikanske ambasssade. Forsvarsminister Nicolai Wammen var blandt talerne inden forestillingen. 

- Den her musical er et minde om det værste, vi kan gøre for hinanden - og det bedste vi kan gøre for hinanden. Idlfluerne er et symbol på lyset i mørket. Et glimt af håb, lød det fra ministeren, inden musicalen blev sat i gang af fortæller Pia Rosenbaum. 

Efter forestillingen om Ildfluerne skulle der sendes lanterne op mod aftenhimlen for at mindes de døde. Men desværre var blæsten for stærk til, at det lykkedes. 

Køb billetter

Forestillingen 23. april var for familie til eleverne og særligt indbudte gæster. 

Terezins Ildfluer spiller igen i HØST-hallen 4.maj og 5. maj. Du kan købe billetter på flexbillet.dk/hadbjerg-skole 

Læs mere om baggrunden for musicalen

Dato: 24. april 2015

Senest opdateret:

24. april 2015