Birthe Jordt er Favrskov Kommunes nye chef for Natur og Miljø

05.04.2024
Portræt

Favrskov Kommune har valgt Birthe Jordt som ny chef for Natur og Miljø. Hun kommer fra en stilling som afdelingschef i Niras og har tidligere været ansat i Favrskov Kommune som afdelingsleder for Spildevand, Virksomheder og Landbrug.

Birthe Jordt har erfaring fra det daværende Århus Amt, forskellige private virksomheder samt Miljøstyrelsen, hvor hun har haft ansvar for den nationale grundvandsovervågning.

Birthe er uddannet geolog og har gennem sit arbejdsliv beskæftiget sig med flere forskellige emner inden for inden for natur- og miljøområdet.

Birthe Jordt tiltræder som chef for Natur og Miljø 1. maj 2024.