You are here

Legater til uddannelse

Du kan søge støtte i forbindelse med din uddannelse gennem tre forskellige legater, som Favrskov Kommune administrerer.

Du skal opfylde en række krav, for at kunne modtage midler fra legaterne.  

To legater er for borgere, som bor i den tidligere Hammel Kommune, og et legat er for borgere, som bor i den tidligere Hadsten Kommune.

Nedenfor kan du kan læse mere om hvilke krav, du skal opfylde, hvis du ønsker at søge om et legat.

Ansøgningsskema til uddannelseslegat 2019

Ansøgningsfristen er 1. september hvert år.

Når du søger, skal du vedhæfte dokumentation i form af uddannelsesstedets optagelses- eller eksamensbeviser.

Alle ansøgere får svar senest 1. december.


Yderligere information om legaterne


Ejendomsmægler N. C. A. Bjørn og Hustru Ane og Datter Ellen Bjørns Minde- og Udstyrslegat

Legatets hjemsted er Hammel.


Ansøgere skal leve op til følgende kriterier:

  • Ansøger skal have bopæl i den tidligere Hammel Kommune.
  • Ansøger skal tage en videregående uddannelse på lærerseminarium eller universitet eller
  • Ansøger er en kvinde som skal giftes - eller er blevet gift - i ansøgningsåret.


Legatet er skattepligtigt.


Førstelærer Antoni Jensen og hustru Mette Lauridsens legat for unge studerende mænd og kvinder

Legatets hjemsted er Hammel. 

Ansøgere skal leve op til følgende kriterier:

  • Ansøger skal læse til studentereksamen, lærer-eksamen, eller en afsluttende eksamen med en af disse som grundlag
  • Ansøger skal være født i den tidligere Hammel Kommune eller
  • Ansøger skal have haft bopæl i den tidligere Hammel Kommune i mindst 10 år (herunder vurderes eventuel tilknytning via egne forældre).


Der er fortrinsret for efterkommere af Antoni Jensen og Mette Lauridsens søskende (skal dokumenteres).

Modtagere af legatet får tildelt en portion af legatmidlerne hvert år, indtil perioden for den normerede studietid udløber på det pågældende studium.

Der skal hvert år indsendes dokumentation for fortsat uddannelse. Legatet er skattepligtigt.


Oda og Robert Olsen Mindelegat

Legatets hjemsted er Hadsten.
 
​Ansøgere skal leve op til følgende kriterier:

  • Ansøger og/eller ansøgers forældre skal have bopæl i den tidligere Hadsten Kommune
  • Ansøger skal være i gang med en 5- eller 6-årig, videregående uddannelse
  • Ansøger skal være på studieophold i udlandet i ansøgnings-skoleåret, og ansøgningen skal følges af gyldig dokumentation.


Legatet er skattefrit, hvis de nævnte kriterier er opfyldt, og Skattestyrelsens betingelser for skattefritagelse også er opfyldt.

Praktisk information om uddannelseslegater

  • Kan jeg sende min ansøgning med brevpost?

    Nej, vi modtager kun ansøgninger med digital post, som beskrevet i vejledningen.

    Du vil få en bekræftelse for modtagelsen i din digitale postkasse.

  • Hvornår får jeg svar på min ansøgning?

    Du kan forvente at få svar senest 1. december i det år, du har søgt.

Kontakt

Job og Økonomi
Skovvej 20
8382 Hinnerup

Senest opdateret

05.08.2019
kmaj