Kort om projektet

For at lette fremkommeligheden på Århusvej udvider Favrskov Kommune Århusvej fra to til fire spor.

Det omfattende vejarbejde strækker sig over en periode fra april 2025 til efteråret 2026.

Projektet kommer til at påvirke trafikken i forskellig grad henover anlægsperioden.

Her på siden kan du læse mere om projektet og følge med i, hvordan trafikken påvirkes undervejs.

Seneste nyt: Afsluttende asfaltlag lægges i august 2026

Favrskov Kommune nærmer sig nu afslutningen på projektet. Nu mangler kun det afsluttende lag asfalt (også kendt som "slidlaget"), som lægges i august 2026.

Asfaltarbejdet i august vil påvirke trafikken i forskellig grad i anlægsperioden fra uge 32 til 34. Det kan du læse mere om nedenfor. Til er det projektets sidste arbejde, så fra uge 34 vil projektet være færdigt, og trafikken kan afvikles på alle fire spor på hele strækningen.

Sådan påvirkes trafikken af asfalt arbejdet i uge 32-34

Totalspærring af Århusvej (lørdag 8. august)

Lørdag 8. august 2026 skal der lægges asfalt i krydset Århusvej/Beta/Stenhøjvej samt på strækningen fra krydset og ud mod E45/Aarhus.

Dette arbejde medfører, at Århusvej totalspærres denne dag. Der afspærres fra Alfa-krydset i retning mod E45/Aarhus samt i hele Beta-krydset.

Mens afspærringen står på, vil der være omkørsel via Trige (se kort nedenfor).

Totalspærringen er planlagt til lørdag 8. august, så både borgere og virksomheder påvirkes mindst muligt.

Spærring ophæves i løbet af dagen, så snart det er muligt.

Øvrig asfaltering på Århusvej (fredag 7. august + uge 33 og 34)

Fredag 7. august samt i hele uge 33 og muligvis også ind i uge 34 lægges den sidste asfalt på den øvrige del af projektområdet på Århusvej. 

I denne periode vil Århusvej ikke blive totalspærret, men dele af Århusvej vil i perioder blive spærret i én retning ad gangen, ligesom sidevejene til Århusvej vil blive periodevis spærret i takt med, at asfaltarbejdet bevæger sig frem. Det er ikke muligt at sige præcis, hvornår hvilke delområder og sideveje spærres, da det afhænger af, hvor hurtigt arbejdet skrider frem. Der vil løbende blive sat skilte op og etableret omkørsler, så det i hele perioden er muligt at komme fra Hinnerup/Søften til Aarhus/E45. Kun med undtagelse af lørdag 8. august, som nævnt ovenfor.

Når det sidste lag asfalt er lagt på hele projektområdet, er projektet afsluttet, og der vil blive åbnet helt op for trafik i begge retninger og i alle fire spor.

OBS: Vejdirektoratet arbejder aktuelt også på Århusvej

Selvom Favrskov Kommunes vejarbejde afsluttes, kan du fortsat opleve vejarbejde på Århusvej, da Vejdirektoratet aktuelt arbejder på både Århusvej, i og omkring motorvejskryds Aarhus N samt på motorvej E45.

Du kan læse mere om Vejdirektoratets aktuelle arbejde her

Kontakt

Trafik og Veje

Torvegade 7
8450 Hammel
Tlf. 89 64 10 10

Se telefontid her

[email protected]