You are here

Tilbud til demente

Favrskov Kommune har ansat demenskonsulenter til at hjælpe demensramte borgere.

Demenskonsulenterne har en særlig viden og erfaring på demensområdet, og deres arbejdsopgaver er blandt andet at støtte og rådgive demensramte borgere og deres pårørende. Det er ikke kun den demensramte borger, der får vendt op og ned på hverdagen. Det er i høj grad også deres nærmeste. 

Demenskonsulenterne yder også støtte og vejledning til ældreplejens medarbejdere.

Du finder kontaktoplysninger til demenskonsulenterne nederst på siden.

Favrskov Kommune tilbyder forskellige aktiviteter og fællesskaber for dig med demens.

Pårørendegruppe

Der opstarter løbende hold. Kontakt demenskonsulenterne for nærmere information og tilmelding til pårørendegrupper.

Daghjem

Favrskov Kommune har to daghjem som dagtilbud.

Demensfællesskab

Demensfællesskabet Østjylland er et tilbud for mennesker med demens i et tidligt stadie.

Om demens

  • Hvad er demens?

    Demens er en samlet betegnelse for en gruppe sygdomme, der angriber hjernen. 
     

    Borgere med demens har ofte problemer med hukommelse, sprog og evnen til at opfatte det, der sker omkring dem. Det giver blandt andet ændringer i dømmekraft, følelser og personlighed hos dem, der bliver ramt af demens. 
     

    Det er oftest ældre, der rammes af en demenssygdom, men også yngre kan få demenssygdommen Alzheimers.
     

    Demens er kronisk og bliver værre over tid. Gennem medicinsk behandling kan sygdomsforløbet forskydes. Det er derfor vigtigt, at få stillet diagnosen. 
     

    De mest almindelige typer af demens er alzheimersdemens, vaskulærdemens (blodpropper) og frontallapdemens (skade i forreste del af hjernen).

Kontakt

Sheila Vestergaard

Demenskonsulent

Tlf. 22 60 66 20

Mail: shv@favrskov.dk

 

Gitte Vitting Andersen

Demenskonsulent

Tlf. 21 62 85 57

Mail: gvan@favrskov.dk


Demenskonsulenterne kan træffes på hverdage fra kl. 8.00-9.00.

Træffes demenskonsulenterne ikke, kan der lægges en besked på telefonsvaren. Telefonsvareren aflyttes hurtigst muligt. Alternativt kan du skrive en mail.

Senest opdateret

08.01.2020
mbdm