You are here

UDSOLGT: Spådommen om Høje Stene

  • Spådommen om Høje Stene - udsolgt

    FOTO: Iga Kuriata, Simon Christensen, Jesper Lyng Michelsen, Medieafdelingen, Moesgaard Museum

  • Logoer fra samarbejdspartnere til Spådommen om Høje Stene

    FOTO: Iga Kuriata, Simon Christensen, Jesper Lyng Michelsen, Medieafdelingen, Moesgaard Museum

Vandringsforestillingen ”Spådommen om Høje Stene” er nu udsolgt

Teaterforestillingen tager dig med ud i skoven og tilbage til jernalderen, hvor Jyllands – måske - første konge regerede i Favrskov. Undervejs oplever du naturen, historien og myterne på én og samme tid og med alle dine sanser.

Forestillingen er for hele familien, og der er to varianter: En for familier med børn over 10 år, der kan tage med på en tur i højt tempo. Og en mere hemmelighedsfuld tur for familier med børn under 10 år eller med lyst til at tage det lidt med ro.

Midtjyllands Avis har i artiklen "Jernalderens mytologi kommer til live i skoven" bragt en reportage fra en testforestilling

Billetpriser: Voksne 130 kr./børn 80 kr. Picnickurve kan tilkøbes ved køb af billet (se nærmere i FAQ'en nedenfor).

Tid

Spilleperiode: 26. maj til 16. juni 2019

Sted

Præsteskoven i Vejerslev – tæt på stedet, hvor Moesgaard har fundet resterne af måske Jyllands første kongegrav.

Mødested: Parkeringspladsen ved Vejerslev Kirke, Præstevænget 4, 8881 Vejerslev, Thorsø.

Køb billetter nu

Køb billetter på forhånd her - Billetter kan også købes på bibliotekerne i Favrskov Kommune.

 

Du er ved at afspille en video på YouTube. Det vil placere en cookie på din computer/telefon/tablet.

FAQ om Spådommen om Høje Stene

  • Hvad er en vandringsforestilling og hvordan foregår det?

    En vandringsforestilling vil sige, at publikum i mindre grupper bliver ført rundt i landskabet af en skuespiller. Publikum har derfor en langt mere aktiv og deltagende rolle end ved almindelige teaterforestillinger. En vandringsforestilling gør det muligt for publikum at leve sig dybt ind i historien ved at opleve med både krop og sind.

    En forestilling består af fire hold publikum á 12 personer. Det vil sige 48 publikummer pr. forestilling. De fire hold går afsted samtidig, anført af hver sin gruppefører, som er en skuespiller. På deres rejse rundt i landskabet vil de fire hold møde andre skuespillere, der med hver sin fortælling vil give oplevelsen nye dimensioner.

  • Hvad er Høje Stene?

    Høje Stene er den skibssætning, som arkæologer fra Moesgaard Museum fandt i Favrskov Kommune i 2017. En skibssætning er en aflang, oval stensætning med form som et skib, der dukker op i jernalderen og i vikingetiden. Der er meget mystik omkring skibssætningens egentlige funktion, men arkæologiske fund tyder på, at de både kan have været gravmonumenter og kultsteder for jernalder- og vikingemennesket. Høje Stene er dateret til omkring år 600 og er dermed Skandinaviens ældste skibssætning. Størrelsesmæssigt er den kun overgået af skibssætningen ved Jelling. Ved Høje Stene har arkæologerne også fundet store mængder offergaver, hvilket kan tyde på, at området omkring Høje Stene måske har været centrum for Jyllands første konge. Læs mere om fundet her 

  • Hvem er forestillingen for?

    Forestillingen er for alle i familien, som gerne vil have en fælles og eventyrlig oplevelse i naturen og samtidig udforske de lokalhistoriske rødder.

  • Hvem står bag forestillingen?

    Teatret Wunderland står bag ”Spådommen om Høje Stene”. Forestillingen er støttet af Favrskov Kommunes Kultur- og Fritidsudvalget igennem Kulturinitiativer, Favrskov Kommunes Landsbyråd, LAG Randers-Favrskov, Region Midtjyllands Kulturmidler, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Europæisk Kulturregion, mens Moesgaard Museum er samarbejdspartnere på forestillingen.

  • Hvor mange forestillinger er der – og hvornår?

    Forestillingen har premiere lørdag 25. maj 2019.

    Efterfølgende spiller forestillingen 3 gange dagligt i weekender i perioden 25. maj - 21. juni 2019 samt to gange på Kr. Himmelfartsdag torsdag 30. maj 2019 . I samme periode vil der også være forestillinger for skoler torsdag og fredag.

    Weekendforestillinger spiller klokken 10.00, 12.30 og 15.30.

    Hverdagsforestillinger for skoler spiller klokken 9.30 of 12.00.

  • Hvor foregår forestillingen og hvor parkerer jeg?

    Forestillingen spiller i Præsteskoven i Vejerslev.

    Parker ved Vejerslev Kirke, Præstevænget 4, 8881 Vejerslev, Thorsø og følg anvisningerne herfra.

    Du kan også parkere på parkeringspladserne ved Vejerslevs forsamlingshus på adressen Klostergårdsvej 8, 8881 Vejerslev, Thorsø.

  • Skal jeg have særligt tøj og sko på for at opleve forestillingen?

    Medbring praktisk tøj, der kan tåle at blive brugt til en tur i skoven.

  • Kan man være med i en kørestol, eller hvis man er dårligt gående?

    Nej. 

    Ved køb af billetter vælger man mellem to forskellige ture. Den ene er en længere og mere fysisk krævende tur. Den anden er en kortere tur, der rummer lige så mange oplevelser som den lange, men som tager hensyn til familier med mindre børn (helt små børn kan komme med i bæresele).

    Uanset hvilken forestilling man vælger, kræver det dog, at man kan færdes i almindeligt skovterræn, og at man kan være gående og stående under hele forestillingen. Forestillingen anbefales ikke til personer, som bruger rollator eller kørestol.

  • Kan forestillingen opleves igen næste år?

    Nej. ”Spådommen om Høje Stene” spiller kun i 2019. 

  • Er der mulighed for at købe mad og drikkevarer?

    Der er mulighed for at bestille mad, når man køber billetten:

    • Picnickurv 1 (til én person): Indeholder sandwich med kylling og salat, gnavegrønt med gulerodsstave og agurkestave samt en myslibar. Pris: 50 kr.
    • Picnickurv 2 (kan evt. deles af to personer): indeholder sandwich med kylling og salat, minitærte med salat og Tange Sø ost med druer. Pris: 100 kr.


    Picnickurve kan senest bestilles til og med onsdagen før weekendens forestillinger (senest mandag forud for forestillingerne på Kr. Himmelfartsdag).

    Kaffe, te og vand kan købes på stedet.

  • Må jeg have min mobiltelefon med?

    Alle mobiltelefoner skal være slukket og gemt væk under forestillingen, da de ellers vil forstyrre den historiske illusion og det kunstneriske udtryk.

  • Må jeg fotografere under forestillingen?

    Nej. Det er ikke tilladt at fotografere under forestillingen.

Senest opdateret

11.06.2019
tjoh