You are here

Fritidspas

Fritidspas er et initiativ, der giver økonomisk støtte til børn, så de kan deltage i en fritidsaktivitet.

Vi ønsker at støtte børn, der har det svært. Det gør vi blandt andet med fritidspasset.

Fritidspasset er en støtteordning for de børn, der af økonomiske eller sociale årsager ikke kan deltage på lige fod med andre børn i foreningslivet.

Fritidspasordningen er for børn under 18 år.

Med fritidspasset får barnet økonomisk støtte til at deltage i en organiseret fritidsaktivitet. Det kan i udgangspunktet bruges i alle godkendte folkeoplysende foreninger, musik- og billedskoler i Favrskov Kommune.

Reglerne for fritidspas er ændret fra 1. januar 2018.

Børn kan få fritidspasset tildelt efter indstilling. Indstillingen skal indgives af frivillige fra foreningslivet eller fagpersonale (lærere, pædagoger, SSP-konsulenter, sagsbehandlere o. lign.)

Som forældre kan du altså ikke indstille dit barn, men du må gerne opfordre andre til at søge.

Når fritidspasset er godkendt, får barnet det tilsendt. Det skal tages med til den forening, hvor barnet ønsker at gå til en aktivitet. Fritidspasset skal underskrives af foreningen og af forældre, og derefter sendes retur til Favrskov Kommune. Kommunen udbetaler kontingentstøtten direkte til foreningen.

Du kan læse og printe folderne om fritidspasset her:


Du finder indstillingsskemaet under linket i den grå boks, og kontaktoplysninger er længere nede på siden.

 

 

 

 

Kontakt

Kultur og Fritid
Skovvej 20
8382 Hinnerup
Tlf. 89 64 10 10

Senest opdateret

22.01.2018
anoh