You are here

Bliv seniorfrivillig

  • Gåvenner på tur med ældre borgere

    Gåvenner på tur med ældre borgere fra Hinneruplund

  • Gåvenner på tur med ældre borgere

    Gåvenner på tur med ældre borgere fra Hinneruplund

Du kan gøre en forskel for de ældre mennesker i Favrskov Kommune.

I Favrskov Kommune er vi taknemmelige for de frivillige kræfter, der giver deres tid til de ældre rundt omkring på vores plejecentre og i ældreboligerne. For de frivillige er med til at give hverdagen lidt flere farver og lidt mere indhold. 

Som frivillig for de ældre kan du selv vælge, hvordan du har lyst til at hjælpe. Det kan for eksempel være, at du vil være besøgsven, spiseven eller være den, der hjælper, når der skal hænges en lampe op.  Eller måske har du lyst til at spille musik eller dyrke grøntsager sammen med de ældre. Du er også meget velkommen til at tage børnene eller børnebørnene med, så I kan være sammen om de forskellige aktiviteter på tværs af generationer.

Om du har lidt eller meget tid til rådighed er ikke afgørende. Det kan også være, du selv har en god idé til et projekt eller en aktivitet, som de ældre kan få glæde af. Det vigtigste er, at du brænder for at hjælpe dine ældre medborgere. I så fald kan du muligvis få tilskud til udførelsen af idéen. Vi kan altid bruge flere hænder og idéer.

Ønsker du at blive frivillig på et af vores pleje- eller sundhedscentre, er du mere end velkommen til at rette henvendelse via oplysningerne lige nedenfor.
 

Du kan læse om økonomisk støtte til frivillige aktiviteter til ældre her.

Få inspiration til frivillighed

Besøg aktivtaeldreliv.dk

Besøg Frivilligrådets hjemmeside 

Besøg frivillighedstjek.dk - DIF's portal til de frivillige i idrætsforeningerne

Besøg FrivilligFredags hjemmeside - og læs mere om årets arrangement

Senest opdateret

23.01.2018
tjoh