Igennem den aktive bevægelses dagligdag er der mulighed for at skabe et glad, trygt, tillidsfuldt, anerkendende og udviklende miljø for børnene.
I Filuren arbejdes der ud fra at skabe det bedste mulige fundament for barnets motoriske udvikling og dermed skabe de bedste betingelser for læring og styrkelse af børnenes relationer.
Filurens rammer kan give barnet passende udfordringer, der er med til at give barnet en generel god udvikling. Rammerne er bla. stort motorikrum, klatrevægge, rum til at fordybe sig i, masser af gulvplads,værksteder, stort fælles køkken, samt en kæmpestor legeplads med klatrestativ, cykelbaner, gynger, hængekøjer, bålplads, fodboldbane m.m.
Filuren har en ugentlig struktur med daglige bevægelses aktiviteter: morgengymnastik, sang og musik, cykel- og gåture, kreative aktiviteter. Inklusionen i institutionen foregår på kryds og tværs af grupper, alder, køn, interesser og relationer.
Vi arbejder løbende med pædagogisk udvikling, hvor et af vores vigtige redskaber er pædagogisk It.
I er altid velkommen til at kontakte os for mere info eller besøg.