Velkommen til Favrskov Kommune
Hvad enten du er ny borger i Favrskov Kommune, tænker på at flytte til kommunen eller ønsker at opholde dig i kommunen som turist - er det tanken, at denne side kan medvirke til at give dig et overblik over de mange muligheder og fristelser, som Favrskov byder på.
Du finder genveje til oplysninger om kommunens daginstitutioner, folkeskoler, uddannelsesinstitutioner, foreningslivet og kulturelle muligheder såsom biblioteker, biografer og svømmehaller. Du finder desuden fakta om Favrskov samt oplysninger om Byrådet og det politiske liv i Favrskov Kommune. Er du på udkik efter byggegrunde til bolig/erhverv i kommunen eller søger oplysninger om boligforeninger med lejeboliger i kommunen, vil du også finde lette genveje til de emner.
Af mere praktisk karakter finder du information om Favrskov Borgerservice, hvor du kan læse mere om, hvad du skal gøre, hvis du flytter til kommunen. Og endelig finder du links til Favrskov Turistinformation, Favrskov Erhvervsråd, VisitGudenaa.com og links til bogen om Favrskov Kommune.
Borgmesteren i Favrskov Kommune hedder Nils Borring og er fra partiet Socialdemokratiet. Her på siden kan du læse mere om politikerne i kommunen samt finde e-mail adresser på politikerne.
Bogen "Favrskov -et godt sted"
I januar 2009 har Favrskov Kommune i samarbejde med LL Gruppen A/S udgivet bogen "Favrskov - et godt sted".
Bogen kan bidrage til - og give dig et smukt indblik i, hvilken bred vifte af muligheder Favrskov Kommune byder på. Bogen "Favrskov - et godt sted" er bestemt anbefalelsesværdig og findes i et dog noget begrænset omfang som appetitvækker i en internetbaseret version.
Internetversionen af bogen "Favrskov - et godt sted" indeholderfakta om kommunen, muligheder for uddannelses-, erhvervs- og fritidsaktiviteter samt oplysning om kultur- og naturoplevelser. Samtidig finder du information om, hvor du kan købe bogudgaven, som til forskel fra internetversionen indeholder et utal af stemningsfyldte og skønne billeder fra Favrskov.
Se internetversionen af "Favrskov - et godt sted"
Seværdigheder - er du turist?
Favrskov byder på et væld af smukke kultur- og naturoplevelser. Gudenåen, ådale, skove og skønne bakker snor sig i smuk forening i Favrskov. Rundt omkring i kommunen sker der på alle tider af året mange aktiviteter, og af attraktioner byder Favrskov på både slotte, herregårde og museer. Kunsten og kulturen blomstrer flittigt i kommunen og skal du have stillet sulten, findes utallige udsøgte spisesteder.
Find mere under "Det sker i Favrskov"
Favrskov Turistinformation har samlet en perlerække af attraktioner, naturoplevelser, kunst- og kulturoplevelser samt adresser på hjemmesider til spisesteder i Favrskov på hjemmesiden www.favrskovturist.dk
Hvis du ønsker at vide mere om Gudenåen og om hvor du kan fiske, leje en kano eller hvor du kan overnatte - kan du finde nyttig information på webportalen www.visitgudenaa.com.
På Favrskov-Bibliotekernes hjemmeside kan du også hente information om de arrangementer og udstillinger, der foregår i kommunen. Samt bestille eventuelle billetter elektronisk til arrangementerne. Du kan læse mere ved at følge linket nedenfor under "Biblioteker og kultur".
Du har også mulighed for at finde både kommunens annonceringer og øvrige annoncer og artikler i Favrskovs lokalaviser, hvor du finder annoncer for de mange aktiviteter, udstillinger, attraktioner og arrangementer, der foregår rundt omkring i kommunen.
Ønsker du at finde brochurer på attraktioner m.m. eller kort over Favrskov Kommune kan du besøge Favrskov Turistinformation på adressen:
Favrskov Turistinformation
Østergade 2
8370 Hadsten
Tlf. +45 86 98 00 53
Fax +45 86 46 21 76
Nedenfor er angivet en række overskrifter over "Favrskov's fristelser". Du kan klikke på overskrifterne, hvilket gør det nemmere for dig at finde meget mere information om Favrskov Kommune og et bestemt emne.
Fakta om Favrskov
Byrådet og politikernes arbejde, kommunefakta (kommunen i tal), kommunens vision, kommunevåben, Favrskov profil, turisme, kommuneplan, servicestrategi
Favrskov Borgerservice viser dig vej ..... digitalt, personligt og telefonisk
Flytning, indrejse, lægeskift, lægevalgsliste, sundhedskort og digitale selvbetjeningsløsninger
Byggegrunde og boligforeninger-/selskaber
Boligforeninger/lejeboliger, byggegrunde/bolig og lokalplaner
Børnepasning, skoler og uddannelsesinstitutioner
Dagpleje, daginstitutioner, skoler, SFO, klub, ungdomsskoler, efterskoler og uddannelsesinstitutioner
Biblioteker og kultur
Kommunens biblioteker og kulturhuse, musikskoler, billedskoler, "Det sker i Favrskov", biografer, svømmehaller og forsamlingshuse
Fritids- og foreningsliv
Idrætsforeninger, aftenskoler og øvrige foreninger, svømmehaller-/bade, biografer og forsamlingshuse
Erhverv
Byggegrunde/erhverv, lokalplaner, Favrskov Erhvervsråd og Østjysk Iværksættercenter
Sundhed, sygehus, Falck og Politi
Sundhedspolitik, sundhed for børn, unge, voksne, ældre og handicappede, kontaktoplysninger for læger, tandlæger, lægevagt, tandlægevagt, sygehuse, Falck/Beredskab, politi og akut hjælp
Vi byder dig velkommen som ny borger eller turist i Favrskov!