Vielse/registreret partnerskab
Hvis du bor i Favrskov Kommune og vil giftes eller indgå registreret partnerskab skal du kontakte Borgerservicecentret uanset vielsen er borgerlig, eller skal foregå i kirken.
Kommunen skal foretage en prøvelse af, at I opfylder betingelserne for at indgå ægteskab eller partnerskab.
Borgerlig vielse
I Favrskov Kommune tilbydes borgerlig vielse i én af kommunens administrationsbygninger, beliggende i Hadsten, Hammel, Hinnerup eller Hvorslev. I vælger selv i hvilken af byerne vielsen skal foregå. I finder adresserne og et kort ved at følge linket.
- Mandag til fredag i kontortiden samt lørdag fra kl. 10.00
- Lørdagsvielser foregår skiftevis i de 4 administrationsbygninger
Se kalender for lørdagsvielser i 2010 - Der skal medbringes to vidner ved vielse på en lørdag
- Tidspunktet for vielsen aftales med et af kommunens Borgerservicecentre
- Efter ønske kan vielsen også foregå på engelsk eller på tysk
Blanket til brug for oplysninger om vidner m.v. finder I ved at klikke på linket.
Sagsbehandlingstiden er minimum 1 uge fra, vi har modtaget en udfyldt ægteskabserklæring fra jer samt de nødvendige attester.
Bemærk, at såfremt I ønsker at indgå ægteskab eller registreret partnerskab i Favrskov Kommune, skal I forinden selve handlingen træffe de praktiske aftaler med en medarbejder i Borgerservicecentret. I finder de direkte kontaktoplysninger ved at benytte linket.
Praktisk information
Før I kan blive viet, skal I udfylde en ægteskabserklæring.
I kan med fordel benytte jer af kommunens nye vielsessystem "Netvielse" ved at udfylde og indsende ovenstående ægteskabserklæring elektronisk og ved hjælp af digitale signaturer. Fordelen er blandt andet, at I kan vedhæfte og indsende eventuelle bilag elektronisk sammen med ægteskabserklæringen. Og desuden kan I mindske risikoen for fejlindtastninger i de oplysninger, som kommunen skal anvende for at kunne foretage en prøvelse af ægteskabsbetingelserne. Det sker i kraft et digitalt og sikkert indberetningsforløb og dermed sikres også en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling.
Den elektroniske ægteskabserklæring kan hentes ved at klikke på ovenstående link, hvor I naturligvis også har mulighed for at hente ægteskabserklæringen i papirform, udfylde den på computeren og efterfølgende udskrive og indsende den til kommunen.
Ægteskabserklæringen kan også fås ved henvendelse til et af kommunens Borgerservicecentre.
Hvis I ønsker at blive viet i Favrskov Kommune skal I desuden udfylde en blanket til brug for oplysninger om vidner m.v. som I finder ved at klikke på linket. Blanketten kan I naturligvis vedhæfte og indsende sammen med den elektronisk udfyldte ægteskabserklæring.
Som original eller i kopi skal I ligeledes vedlægge:
- Dåbs-, fødsels- eller navneattest for personer, der er født før 1. januar 1960
- Eventuel skilsmissedokument
- Eventuel dødsattest
Navneændring ved vielse
Hvis én eller begge af jer ønsker at ændre navn på bryllupsdagen, skal I udfylde blanket om "Navneændring på bryllupsdagen".
Det er kirkekontorerne der administrerer navneændringer; men som en service kan I også indsende blanket "Navneændring på bryllupsdagen" til kommunen sammen med ægteskabserklæringen. Borgerservicecentret vil sørge for videre ekspedition til kirkekontoret. Læs mere om navneændring på bryllupsdagen samt ansøgningsfrist til venstre på denne side.
Kirkelig vielse
Før I henvender jer til kirkekontoret/præsten, skal I kontakte Borgerservicecentret, der skal udstede en prøvelsesattest. Prøvelsesattesten er gebyrfri, hvis blot én af jer er bosiddende i Danmark og/eller dansk statsborger. Prøvelsesattesten er gyldig i 4 måneder og sendes efterfølgende til jer, hvorefter I skal aflevere/medbringe attesten til den præst I har valgt.
I skal også ved en kirkelig vielse udfylde en ægteskabserklæring.
Den kan hentes og udfyldes elektronisk ved at klikke på ovenstående link, eller den kan fås ved henvendelse til et af kommunens Borgerservicecentre.
Som original eller i kopi skal I vedlægge:
- Dåbs-, fødsels- eller navneattest for personer, der er født før 1. januar 1960
- Eventuel skilsmissedokument
- Eventuel dødsattest
Skal I giftes i en kirke, skal I kontakte kirkekontoret. I kan læse mere om sogne og kirker på www.sogn.dk.
Registreret partnerskab
Registreret partnerskab kan kun ske borgerligt.
To personer af samme køn kan indgå registreret partnerskab i én af kommunens 4 administrationsbygninger. I vælger selv i hvilken af kommunens administrationsbygninger vielsen skal foregå. Det er en betingelse, at mindst én af parterne har bopæl i Danmark og dansk statsborgerskab.
I skal udfylde en registrering af partnerskab.
Den elektroniske partnerskabserklæring kan med fordel udfyldes og indsendes elektronisk og ved hjælp af digitale signaturer. Fordelen er blandt andet, at I kan vedhæfte og indsende eventuelle bilag elektronisk sammen med partnerskabserklæringen. Og desuden kan I mindske risikoen for fejlindtastninger i de oplysninger, som kommunen skal anvende for at kunne foretage en prøvelse af partnerskabsbetingelserne. Det sker i kraft et digitalt og sikkert indberetningsforløb og dermed sikres også en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling.
Den elektroniske partnerskabserklæring kan hentes ved at klikke på ovenstående link, hvor I naturligvis også har mulighed for at hente erklæringen i papirform, udfylde den på computeren og efterfølgende udskrive og indsende den til kommunen.
Partnerskabserklæringen kan også fås ved henvendelse til et af kommunens Borgerservicecentre.
Som original eller i kopi skal I vedlægge:
- Dåbs-, fødsels- eller navneattest for personer, der er født før 1. januar 1960
- Eventuel skilsmissedokument
- Eventuel dødsattest
Kontaktoplysninger
For yderligere information om vielse eller registreret partnerskab i Favrskov Kommune kan I kontakte et af kommunens Borgerservicecentre på et af vore direkte telefonnumre eller e-mail: borgerservice@favrskov.dk. For nærmere aftale vedrørende en vielse er I også velkommen til at møde ved personlig henvendelse i ét af Borgerservicecentrene.
Øvrige praktiske oplysninger
Nyt navn i mit pas?
Hvis du i forbindelse med en vielse har skiftet navn, er det ikke et lovkrav, at du skal have et nyt pas med dit nye navn. Når du skal ud at rejse skal du dog være opmærksom på, at der altid skal være overensstemmelse mellem navnet i dit pas og navnet på din rejse- eller flybillet. Såfremt du alligevel ønsker at få udstedt et nyt pas, skal du betale for passet og følge de ellers anviste regler for pasfornyelse. Bemærk, at du ikke kan få udstedt et nyt pas med dit nye navn, før navneændringen er trådt i kraft og fremgår af den påkrævede dokumentation.
Nyt navn i mit kørekort?
Det er ikke et lovkrav, at du skal have udskiftet dit danske kørtkort, hvis du foretager navneændring. Du har dog mulighed for at få udskiftet dit nuværende, gyldige kørekort hvis du ønsker dette. Dog skal du være opmærksom på, at du skal betale for et nyt duplikatkørekort. Du kan finde yderligere information om de anviste regler for duplikatkørekort samt om, hvad du skal medbringe ved at følge linket. Bemærk, at du ikke kan få udstedt et nyt duplikatkørekort med dit nye navn, før navneændringen er trådt i kraft og fremgår af den påkrævede dokumentation.
Nyt sundhedskort?
I forbindelse med navneændring ved indgåelse af ægteskab, vil du automatisk få tilsendt et nyt gebyrfrit sundhedskort (tidl. sygesikringsbevis).
Ændring af forskudsopgørelsen?
I forbindelse med ægteskabsindgåelse bør I overveje at få ændret jeres forskudsopgørelse med henblik på ændring af sambeskatningen. Køber I eventuelt bolig sammen, kan der også være ændringer i jeres renteudgifter og ejendomsværdiskat.
Læs mere om ændring af e-skattekort
Skal én af jer flytte?
Hvis én eller begge af jer i forbindelse med ægteskabet skal flytte og dermed ændre adresse, kan du finde flere oplysninger om flytning ved at følge linket.
Hvis én eller begge af jer ikke har bopæl-/ophold i Danmark
Hvis én eller begge af jer ikke har bopæl- eller ophold i Danmark eller dansk statsborgerskab stilles der særlige krav til den dokumentation, der skal vedlægges en ægteskabserklæring, idet samtlige dokumenter skal vedlægges/fremvises som original dokumentation (og altså ikke som kopi). Ægteskabserklæringen findes i engelsk og tysk version. Det vil være en fordel for jer, hvis I i god tid forinden vielsen retter henvendelse til kommunens Borgerservicecenter for afklaring af, hvilken dokumentation der kræves. Som original dokumentation skal dog som minimum vedlægges
- Dokumentation for fødsel
- Pas
- Civilstandsattest
- Eventuel skilsmissedokument
- Eventuel dødsattest
Opmærksomheden henledes desuden på, at såfremt én af jer har ophold i Danmark, stilles der blandt andet krav til, at den bosiddende person i Danmark kan stille økonomisk sikkerhed for 62.231 kr. (2010) til dækning af eventuelle fremtidige offentlige ydelser. For yderligere information om betingelser, der skal være opfyldt henvises til Udlændingeservice's hjemmeside. Familiestyrelsen har ligeledes udgivet en vejledning i forbindelse med indgåelse af ægteskab og registreret partnerskab i Danmark på grundlag af ægteskab eller registreret partnerskab med en person, der bor i Danmark. Vejledningen finder du ved at benytte linket.
Gebyr for vielse
Hvis én eller begge af jer er bosiddende i Danmark, opkræves der ingen gebyr for vielse i Favrskov Kommune. Hvis ingen af jer har ophold- eller bopæl i Danmark - opkræves i henhold til ægteskabsloven et gebyr på 500,00 kr.
Hvis du skal giftes i udlandet
Hvis du har bopæl- eller ophold i Favrskov Kommune eller hvis du er udrejst fra kommunen og skal giftes i udlandet, skal kommunen på din foranledning udstede en ægteskabsattest, som du skal medbringe til myndigheden i det land, hvor du ønsker at indgå ægteskabet.
Du skal udfylde en ægteskabserklæring.
Den kan hentes elektronisk ved at klikke på ovenstående link, eller den kan fås ved henvendelse i et af kommunens Borgerservicecentre.
Legalisering af vielsesattest til brug i udlandet
Læs nærmere herom på Udenrigsministeriets hjemmeside.