Nye regler for byggesagsbehandling
Den 1. januar 2009 trådte nye regler om byggesagsbehandling i kraft. Kommunen skal herefter ikke længere teknisk byggesagsbehandle byggeri af begrænset kompleksitet. Uddybes nærmere nedenfor.
Fremover skal der derfor klart fremgå af en byggeansøgning, om det ansøgte byggeri er omfattet af de nye regler for byggeri af begrænset kompleksitet.
Er byggeriet omfattet af de nye regler, skal de tekniske oplysninger ikke længere afleveres sammen med byggeansøgningen. Der skal derimod, senest ved ibrugtagning af byggeriet, afleveres en erklæring, hvor ejeren skriver under på, at byggelovgivningen er overholdt, og at der er vedlagt den fornødne dokumentation for, at bygningsreglementets tekniske bestemmelser er overholdt. Fornøden dokumentation uddybes nærmere nedenfor.
Er dit byggeri omfattet?
Du skal i din ansøgning om byggetilladelse angive, om byggeriet er omfattet af de nye regler. Kommunens bygningsafdeling skal påse, om dette er tilfældet.
Det er Bygningsafdelingen, som i tvivlstilfælde afgør, om et byggeri er omfattet eller ej af de nye regler. Bygningsafdelingen skal meddele dig sin afgørelse inden for 2 uger.
Hvis du ikke er enig i Bygningsafdelingens afgørelse, kan du klage til Statsforvaltningen. Statsforvaltningen gennemgår Bygningsafdelingens afgørelse og beslutter på den baggrund, om Bygningsafdelingen har truffet den rigtige beslutning.
Fristen for at klage er senest 4 uger efter Bygningsafdelingens afgørelse.
Spørgsmål.
Hvis du har spørgsmål til de nye regler eller i forbindelse med en byggesag i øvrigt, er du velkommen til at kontakte Favrskov Kommunes Bygningsafdeling.
Mogens Kjeldsen
afdelingsleder
tlf. 8964 5221
e-mail: mok@favrskov.dk