Du har ret til hjælp, hvis du har brug for det

Få teksten læst op (åbner i nyt vindue)

Er du under 18 år, og er der noget i din hverdag, som gør, at du har det dårligt? Er du ked af det eller bange meget af tiden? Drikker de voksne derhjemme fx for meget alkohol? Eller bliver du, eller nogen tæt på dig, slået? Så kan du få hjælp.

Hvis du ikke føler, du kan få hjælp fra de voksne, der er tæt på dig, er der nogle voksne i din kommune, som arbejder med at hjælpe børn og unge, der har det svært. Voksne, der skal lytte til dig, og som du kan ringe eller skrive til.

Alle børn og unge har rettigheder – og ret til hjælp, hvis de har brug for det.

Har du brug for hjælp?

Få teksten læst op (åbner i nyt vindue)

Har du brug for hjælp, eller har du spørgsmål, kan du ringe eller skrive til: 

  • Ring til Børnetelefonen på tlf. 116 111 (altid åben - også om natten og i weekenden)
  • Snak med din lærer eller en anden voksen, du er tryg ved
  • Ring til en børne- og ungerådgiver på tlf. 89 64 34 27
To drenge sidder ved en sø - billedet illustrerer, at teksten henvender sig til børn

Ring til Børnetelefonen

Har du brug for nogen at snakke med om de ting, du synes, der er svært, kan du altid ringe til Børnetelefonen på tlf. 116 111.

Børnetelefonen er gratis, er altid åben og du behøver ikke at fortælle, hvem du er. 

Dine forældre får ikke at vide, at du har ringet til Børnetelefonen.

Læs mere om Børnetelefonen
Teenager sidder i mørke foran bærbar pc - illustrerer, at unge kan chatte med HØRT

Chat med HØRT

På HØRT kan unge i alderen 15-24 år chatte fortroligt med en professionel rådgiver, der har erfaring med rådgivning om alt fra små til store problemer. 

Hos os er du 100% anonym, og du kan få rådgivning døgnet rundt, alle ugens dage, hele året. 

Vi sidder klar på chatten til at lytte og hjælpe dig.

Læs mere om Hørt

Video om mødet med kommunen

Inge - som du måske kender fra UltraNyt - forklarer her i seks videoer, hvordan din kontakt til kommunen kan foregå.

Inge forklarer nogle af de svære ord, som du også kan se forklaret her

Afsnit 1: Til møde med kommunen - Hvorfor?

Inge fortæller dig om:

  • Hvad en kommune er
  • Hvorfor du måske skal til møde med nogen fra kommunen
  • Hvem du skal tale med til mødet
  • En liste over ord, der er gode at kende, hvis du skal til møde

Afsnit 2: Når du skal tale med rådgiveren

Inge fortæller dig om:

  • Hvad en børne- og ungerådgiver laver
  • Hvor du kan mødes med din rådgiver
  • Hvad din rådgiver kan spørge om dig om
  • Hvad en bisidder er og hvordan sådan en kan hjælpe dig

Afsnit 3: Hvorfor vil rådgiveren vide, hvordan du har det?

Inge fortæller dig om:

  • Hvad en underretning er
  • Hvorfor alle voksne skal underrette om børn
  • Hvordan du og dine forældre selv kan bede om hjælp
  • Hvorfor kommunen skal lave det der hedder en 24 timers vurdering
  • Hvad din rådgiver gør, hvis nogen er bekymrede for, om du er udsat for fysisk/psykisk vold og seksuelle overgreb og hvad det betyder

Afsnit 4: Sådan finder rådgiveren ud af, hvordan du har det

Inge fortæller dig om:

  • Hvad det betyder for dig, at din rådgiver laver en screening
  • Hvad er en afdækning og hvordan bliver den lavet
  • Hvornår din rådgiver laver en børnefaglig undersøgelse
  • Hvad et netværksmøde er og hvem der kan være med
  • Hvordan en observation hjemme hos dig eller i skolen kan se ud

Afsnit 5: Sådan kan hjælpen være

Inge fortæller dig om:

  • Hvad din rådgiver og kommunen kan beslutte, hvad du og din familie skal have af hjælp
  • At din rådgiver skal lytte til dig på en måde, så du føler, at du er inddraget og bliver taget alvorligt
  • Hvilke indsatser, som kan være kommunens hjælp til dig og din familie
  • Hvad et samtykke er, og hvorfor det er særligt vigtigt, når du er over 15 år
  • At afgørelser er endelige beslutninger, som du kan klage over, hvis du ikke er enig

Afsnit 6: Hvad sker der bagefter?

Inge fortæller dig om:

  • Hvordan din rådgiver sikrer sig, at du får den hjælp, som er blevet besluttet
  • Hvorfor din rådgiver skal blive ved med at tale med dig og hvordan
  • Barnets plan eller Ungeplan, hvis du er over 16 år
  • Din ret til forklaringer på den hjælp, som du har fået
  • Hvad en aktindsigt er

Spørgsmål og svar

Kommunerne er de 98 områder, Danmark er delt op i. I hver kommune er vi medarbejdere, der arbejder med, at der er styr på for eksempel skoler, veje og affald, men også med at hjælpe børn og unge, der har det svært.

I Danmark er det sådan, at det kun er dem, der arbejder i lige præcis i den kommune, hvor du bor, der kan og må hjælpe dig. Derfor er det vigtigt, at du taler med dem, der sidder i din kommune.

Hvis din familie, de voksne i skolen eller andre voksne, du kender, ikke kan eller vil hjælpe dig, er vi nogle voksne i din kommune, som arbejder med at finde ud af, hvad du har brug for. Der kan være mange grunde til, at du kan have brug for hjælp. Det kan være, hvis du føler dig utryg hjemme, hvis du er ked af det meget af tiden, eller hvis du eller nogen tæt på dig oplever vold eller mange voldsomme skænderier. Måske drikker de voksne hjemme hos dig meget alkohol. Det kan også være, at de voksne har svært ved at passe på dig. Måske føler du dig meget alene med alting? Men det kan også være andre slags problemer, der er for svære til, at du kan klare det selv.

Det er vores arbejde at finde ud af, om du og din familie har brug for hjælp og støtte, for at du får det bedre. Hvis du har brug for at få ændret noget i din hverdag, kan du snakke med os. Du har ikke ret til at bestemme det helt selv, men du har ret til at sige, hvordan du ønsker, det skal være. Alle familier er forskellige, og derfor kan hjælpen også være meget forskellig. Måske skal du og din familie have noget hjælp til at klare hverdagen. Det kan være en kontaktperson, som hjælper dig eller jer med det, der er svært. Det kan også være, at du har brug for at tale med en psykolog, hvis du ikke har det godt. Eller at hele familien skal have hjælp. Så kan I få besøg af en, der er uddannet til at hjælpe familier – en familiebehandler. Mange børn er i tvivl om, hvad forskellen er på vores hjælp og hjælp fra fx BørneTelefonen. BørneTelefonen – og andre som dem – kan give dig gode råd, trøst og en voksen, der lytter til dine problemer. Hvis du har brug for tale med nogle voksne, der lytter til dig og forstår dig, kan du fx snakke med BørneTelefonen. BørneTelefonen kan også hjælpe dig videre til kommunen, hvis I sammen beslutter, at det er det bedste for dig.

Der findes en lov om børn og unge i Danmark. Den hedder barnets lov. I den står der, at de voksne fra kommunen SKAL undersøge, om de kan hjælpe dig, hvis du beder om det, eller hvis nogen er bekymrede for, hvordan du har det. 

Du har altså ret til hjælp, hvis du har brug for det. Du har for eksempel ret til at bo i et trygt hjem og gå i en skole, hvor du ikke oplever mobning eller forskelsbehandling. Og du har ret til at blive hørt. Det betyder ikke, at du altid kan bestemme – men din mening skal tælle med.

Når du ringer, skriver eller besøger os i kommunen, behøver du ikke fortælle, hvad du hedder, eller hvor du bor, hvis du ikke har lyst. Det vil sige, at du kan være anonym. 

Men hvis vi mener, at du har det så svært, at du har brug for hjælp lige nu, eller hvis du eller nogen tæt på dig er i fare, kan det være nødvendigt, at vi får dit navn at vide. Hvis det sker, er du nødt til at fortælle, hvem du er, for at vi kan hjælpe dig. Og her kan det være, at vi også bliver nødt til at informere dine forældre.

Når du kontakter os, vil det for det meste være en børne- og ungerådgiver, du taler med – en person, der giver råd og ved en masse om, hvordan man løser problemer som dine. De arbejder med at skaffe hjælp til børn eller familier, der ikke har det godt. Nogle gange kaldes de også for sagsbehandlere eller socialrådgivere.

Ligesom butikker har vi åbent på nogle tidspunkter og lukket på andre tidspunkter. Men vi ved godt, at problemer ikke følger åbningstider. Hvis du har så meget brug for hjælp, at det ikke kan vente til næste dag, fx hvis du bliver slået, skal du stadig ringe til os. Så bliver telefonen taget af en fra politiet, som vil finde ud af, om de kan hjælpe dig. Og husk, hvis du er i fare eller har tanker om at gøre skade på dig selv, skal du altid ringe til Alarmcentralen på 112 med det samme.

Hvis du har talt eller skrevet med en børne- og ungerådgiver hos os, vil han eller hun prøve at fnde ud af, om du har brug for hjælp fra kommunen. 

Måske fortæller rådgiveren dig, at vi vil undersøge, hvordan du får den bedste hjælp. Det betyder, hun ringer til dig igen, så I sammen kan aftale, hvad der skal ske. 

Det kan også være, rådgiveren foreslår, at du skal tale med en god ven, dine forældre, BørneTelefonen eller en anden telefonrådgivning, der passer til dine problemer.

Der er også andre, der kan hjælpe dig

Rådgivning på Livslinien

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen. 

  • Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05
  • Du kan skrive til Livsliniens mailrådgivning skrivdet.dkVi giver dig svar hurtigst muligt og indenfor max tre dage. Du har mulighed for at skrive til os op til seks gange
  • Du kan kontakte Livsliniens chatrådgivning mandag, onsdag og torsdag kl. 17-21 samt lørdag og søndag kl. 13-17
  • Du kan benytte Livsliniens selvhjælpsprogram, SOS, der er rettet mod at hjælpe personer med selvmordstanker

Du er altid anonym, når du kontakter Livsliniens rådgivning.

De fleste mennesker har perioder, hvor livet eller en situation opleves som så svær, at de ikke kan magte den alene. For nogen fører krisen til selvmordstanker og uden hjælp måske til selvmordsforsøg og selvmord.

Derfor er det afgørende, at du får fortalt et andet menneske, at du har det svært, så du kan få den hjælp og støtte, du har brug for. På Livslinien er vi vant til at tale om selvmord og selvmordstanker, og vi vil meget gerne tale med dig.

Du kan også kontakte Livslinien, hvis du er pårørende eller efterladt til selvmord.

Der kan i perioder være travlt på rådgivningen, hvor det kan være svært at komme igennem. Er du akut selvmordstruet, skal du kontakte 112

Gå til Livslinien.dk

I vores rådgivning kan du få støtte til at håndtere en spiseforstyrrelse eller selvskade hos dig selv eller hos en, du holder af.

Du kan ringe til vores telefonrådgivning, skrive til os i brevkassen, chatte eller sms'e med os, eller du kan komme ind til en personlig rådgivningssamtale i en af vores fire lokale rådgivninger. Hvis du bor langt fra en rådgivning, kan vi mødes til en videorådgivning.

Gå til hjemmesiden for Foreningen for spiseforstyrrelser og selvskade

Vi hjælper dig, hvis du har været udsat for et seksuelt overgreb eller et forsøg herpå. Her kan du læse om dine muligheder for at få hjælp.

Gå til hjemmesiden for Center for voldtægtsofre

Kontakt

Ring til en børne- og ungerådgiver

Fandt du ikke svar på dine spørgsmål her på siden, er du velkommen til at ringe eller skrive til en børne- og ungerådgiver - så vil vi hjælpe dig.

Tlf. 89 64 34 27